Håndlavede syntetiske dreadlock extensions


- Dread-extensions laves af kanekalon-fibre, der kan fås i alle farver - både naturlige og vilde farver, og flere farver er UV-reaktive.
Det er syntetiske fibre og ikke lavet af menneskehår.


- Et dread-sæt består af omkring 45-60 DE dreadextensions, som lægges dobbelt, så der kommer omkring 90-120 dreads i dit hår. (DE=double ended). Antallet afhænger af tykkelsene af dreadsne.
Man kan også lave single ended dreads, som har en løkke ved roden. Det giver en del mindre volumen og installationen kræver dobbelt så lang tid, da der skal omkring 100 SE dreadextensions til at dække et helt hoved. (SE = single ended)


- Dread-extensions flettes ind i dit eget hår, og fastgøres med små stærke elastikker,. Dit eget hår tager ikke skade af det.


- Dreads kan sidde i omkring 6-8 uger, hvor udvoksningen er blevet så stor, at det ikke er pænt længere. Desuden vil det løse hår i udvoksningen have stor risiko for at filtre sammen. Når dreadsne skal ud, klippes elastikken der fæstner fletningen der holder dreaden på plads, over og fletningen løsnes og dreaden glider ud. Håret skal gennembørstes for løse hår inden du vasker det, for at de løse hår ikke filtrer sammen.

- Du kan sagtens gå i bad med dread-extensions, men de bliver meget tunge og er længe om at tørre. Det er bedst hvis du kan undgå at gøre dem våde. Hvis du får behov for at vaske din hovedbund, kan du lave en mild sæbeopløsning og skylle hovedbunden, eller evt en opløsning af teatree-oil og vaske med. Det er vigtigt, at du skyller helt fri for sæberester, da det eller vil kunne klø. Alternativt kan man helt udgå sæbe og bare vaske med vand.

- Der er enkelte, der ikke kan tåle det øgede træk på hårsækkene, og det skal man være opmærksom på. Det er helt almindeligt, at det klør lidt i hovedbunden i starten. Klø igen med en strikkepind eller lignende - lad være med at flå i dreadsne. De første nætter kan det også være lidt underligt at sove på, men det vænner man sig hurtigt til. Lige når dreadsne er blevet installeret kan man få lidt "ondt i håret" ligesom hvis man har haft en stram hestehale i. Det er fordi, der strækkes i hårsækkene pga af den uvante tyngde. Det kan lette at sætte håret lidt op eller tage smertestillende håndkøbsmedicin!
Der er nogle, der oplever små knopper i hovedbunden, som skyldes det uvante træk på hårsækkene. Det er ikke farligt, men kan klø og være generende. Det kan lindres med en opløsning af vand og et par dråber tea tree oil, som vil rense op og hele de små sår/knopper.


- Når de tages ud, skal dit eget hår gennembørstes grundigt, og du må ikke blive forskrækket over hårtabet. Normalt taber man 50-100 hår om dagen, og da de ikke kan komme ud af installationen, bliver det til en masse hår, der skal af på een gang. Det ser voldsomt ud, men dit hår bliver på ingen måde skadet af det.

- Dit eget hår skal helst være ca 10 cm langt for at dreadsne kan installeres pænt.


Typer af dread-extensions

De dreads vi oftest laver, er såkaldte dobble ended (DE) som foldes på midten og den ene ende fæstnes på totter af dit eget hår - den anden ende hænger løst. Ved stor kontrast mellem din egen hårfarve og dreaden, kan farveforskellen ses. Det kan give en ret flot effekt i installationsfletningen, men det mest naturlige look opnås ved at matche hår og dreads.

Harlequin: DE med forskellige farve i hver ende. Ofte den ende, der fæstnes i dit hår, matche din hårfarve, den anden ende har en kontrast eller nuanceforskel. Det giver et flot spil i håret og er en god måde at friske det hele lidt op på.

Blended: DE hvor hver dread er lavet af flere forskellige nuancer/farver. Det kan enten give et meget naturligt look, da intet hår er 100% ensfarvet, eller kan friske op med en kontrastfarve. De er uens og forskellige for at give et spændende look, med dybte og realistiske toner.

Candy Cane / Swirls: DE bestående af 2-3 forskelligt farvede dreads, der er snoet som en slikkepind. Giver et ret flot og dramatisk look.

Transitionals: DE der når det er installeret er en farve ved rødderne og skifter til en anden farve i spidserne. Ofte vælges en bundfarve, som matcher egen hårfarve og toner ud i en anden nuance eller en kontrastfarve. Giver et utrolig flot spil og et meget specielt look.

Curly: DE kan også krølles så der kommer store bløde spiralkrøller i - desuden dirty curls, som er nogle mere vilde krøller, samt bløde bølger.

Naturals / trolde dreads : Dreads, som ikke er snoede, men har et naturligt look og ligner ægte dreads mere.

Længde: DE laves i forskellige længder, men kan naturligvis laves specielt efter behov og ønsker.

Korte går til nakken og giver indtryk af etage-klip. (20~25 cm)

Medium er skulderlængde (30~35 cm)

Lange er til midt på ryggen. (50~55 cm)

Ekstra lange er til lænden (60~65 cm)

Dreadfalls: Består af syntetiske dreads, der er fæstnet på 2 bånd eller elastikker, og som bindes om to høje rottehale-knolde.
Det er en nem og hurtig måde at få et meget anderledes look.
Hvis dreadfallsne er i en anden farve end dit eget hår, kan man dække forhåret med et hårbånd og hvis det skal se meget realistisk ud, kan man lave et falsk pandehår i enten syntetiske eller ægte hår, som clipses fast i forhåret og overgangen dækkes med et hårbånd/tørklæde.
De fleste dread-sæt kan laves om til dreadfalls.

Dread accents: Er en paryk-klips med påsyede dreads - hverclips = 2 dreads. De kan clipses ind i dit eget løse hår, og det anbefales at tage dem ud om natten, så ens eget hår ikke filtret sammen med dem.

Hvordan får du fat i dine helt egne syntetiske dread extensions:
Vi kan ind i mellem tilbyde håndlavede syntetiske dread-extensions og der vil oftest være et par sæt til salg gennem denne hjemmeside. Der vil være en anbefaling til din egen hårfarve, så dreadsne kommer til at tage sig pænest ud. Det er en anbefaling lavet på den idé, der har ligget til grund for dreadsne.
Du kan se vores pre-mades, der er klar til salg her : http://daniello.dk/premade.html

Vi laver ikke dreads på bestilling, men vi kan hjælpe dig med at få fat i dine drømmedreads, hvis du har helt specielle ønsker. Vi kan formidle kontakt til en dygtig dread-mager, der kan lave specielt fremstillede håndlavede dreads eller vi kan guide dig til køb af fabriksfremstillede dread extensions.
Skriv en mail til : kontakt@daniello.dk