DAniello.dk © 2006                    

 

 

Dread lock extensions

 

 

Dread lock exensions kan laves af enten ægte hår, syntetiske kanekalonfibre, uld eller andre materialer.

- Et dread-sæt består af omkring 45-60 DE dreadextensions, som lægges dobbelt, så der kommer omkring 90-120 dreads i dit hår. (DE=double ended). Antallet afhænger af tykkelsene af dreadsne.
Man kan også lave single ended dreads, som har en løkke ved roden. Det giver en del mindre volumen og installationen kræver dobbelt så lang tid, da der skal omkring 100 SE dreadextensions til at dække et helt hoved. (SE = single ended)

- Dread-extensions flettes ind i dit eget hår, og fastgøres med små stærke elastikker. Dit eget hår tager ikke skade af det.

- Dreads kan sidde i omkring 8-10 uger, hvor efter udvoksningen er blevet så stor, at det ikke er pænt længere. Desuden vil det løse hår i udvoksningen have stor risiko for at filtre sammen. Når dreadsne skal ud, klippes elastikken der fæstner fletningen der holder dreaden på plads, over og fletningen løsnes og dreaden glider ud. Håret skal gennembørstes for løse hår inden du vasker det, for at de løse hår ikke filtrer sammen.

- Du kan sagtens gå i bad med dread-extensions, men de bliver meget tunge og er længe om at tørre. Hvis du får behov for at vaske din hovedbund, kan du lave en mild sæbeopløsning og skylle hovedbunden, eller evt en opløsning af teatree-oil og vaske med. Det er vigtigt, at du skyller helt fri for sæberester, da det eller vil kunne klø. Alternativt kan man helt udgå sæbe og bare vaske med vand.
Hvis dine dreads er lavet af uld, bliver de meget tunge af vand og er længe om at tørre.


- Der er enkelte, der ikke kan tåle det øgede træk på hårsækkene, og det skal man være opmærksom på. Det er helt almindeligt, at det klør lidt i hovedbunden i starten. Klø igen med en strikkepind eller lignende - lad være med at flå i dreadsne. De første nætter kan det også være lidt underligt at sove på, men det vænner man sig hurtigt til. Lige når dreadsne er blevet installeret kan man få lidt "ondt i håret" ligesom hvis man har haft en stram hestehale i. Det er fordi, der strækkes i hårsækkene pga af den uvante tyngde. Det kan lette at sætte håret lidt op eller tage smertestillende håndkøbsmedicin!
Der er nogle, der oplever små knopper i hovedbunden, som skyldes det uvante træk på hårsækkene. Det er ikke farligt, men kan klø og være generende. Det kan lindres med en opløsning af vand og et par dråber tea tree oil, som vil rense op og hele de små sår/knopper.

- Når de tages ud, skal dit eget hår gennembørstes grundigt, og du må ikke blive forskrækket over hårtabet. Normalt taber man 50-100 hår om dagen, og da de ikke kan komme ud af installationen, bliver det til en masse hår, der skal af på een gang. Det ser voldsomt ud, men dit hår bliver på ingen måde skadet af det.

- Dit eget hår skal mindst være 6-8 cm langt for at dreadsne kan installeres pænt og helst ikke længere end dreadsne.

 

Typer af dreads