Forberedelse før påsætning

Når du skal have påsat dine extensions, er der nogle forberedelser, der gør at dine extensions er mere holdbare.

 

Extensions skal altid sættes i rent og tørt hår.

Vask gerne håret aftenen før:

 

  • Børst håret inden du gør det vådt og sørg for at det er godt redt igennem
  • Skyl håret med vand og påfør evt lidt balsam i spidserne, for at beskytte mod udtørring
  • Vask håret med dybterensende shampoo for at fjerne alle rester af pleje-og stylingprodukter
  • Skyl shampoo ud og påfør igen evt lidt balsam i spidserne
  • Vask igen med dybterensende shampoo og skyl grundigt
  • Brug IKKE balsam eller hårkur
  • Tør håret. Lad det gerne lufttørre, og husk aldrig at gå i seng med vådt hår.
  • Brug IKKE kur, plejespray, leave-in hårkur, hårcreme eller andre plejende produkter før påsætning.
  • Brug IKKE stylingprodukter

 

Håret vil være helt afrenset af opbyggede plejeprodukter og silikone og helt rent for stylingprodukter, og kan føles lidt tørt, men dette er den sande tilstand af håret.