Hot fusion

Hvad er hot fusion?

Hot fusion-extensions er en meget populær metode, som har været på markedet i mange år og er fuldstændig gennemprøvet.

Hot fusion, er en "tot for tot-metode", der vil sige, at man påsætter en extensionstot til en tot af ens eget hår.

Det giver naturlig bevægelse i håret, og det er nemt at style, da håret er fordelt jævnt.

 

Totterne er samlet i en lille binding af keratin, som er et protein, der naturligt findes i hår og negle. Keratinet varmes op og nulres omkring totter af ens eget hår, og holdes derved på plads.

Man kan opleve at der ind i mellem tabes en extensions-tot. Det er helt normalt, at man taber enkelte totter, og man kan altid bede om at få dem påsat igen.

 

Hvor længe holder hot fusion-extensions?

Extensions efter hot fusion-metoden kan sidde i ca 3 måneder afhængigt af hvor hurtigt dit eget hår vokser og hvor meget det har tendens til at filtre.

Hold øje med din udgroning og læg mærke til når det begynder at hænge og hvis der er tegn på at udgroningen filtrer.

Afhængig af hvilken kvalitet du har valgt, og hvor godt du plejer dit hår, kan hot fusion totter genbruges flere gange. Hot fusion kan ikke gen-påsættes samme dag, som du har fået dem fjernet, da den remover man bruger til at fjerne, skal være vasket grundigt ud af håret.

 

Hvordan fjernes hot fusion?

Keratin-bindingerne dryppes med lidt remover, der får keratinen til at krystallisere - så kan man knække keratinen med en lille extensionstang, og trække extensions-totterne ud.

De hår, der naturligt har været fældet i perioden, vil også være bundet i keratinen, og vil derfor falde med ud, nrå man fjerner extensions. Det vil opleves som at man taber en masse hår, men disse er naturligt fældet i perioden. Normalt fælder man 50-100 hår om dagen, så efter 3 måneder bliver det til en del hår, der skal ud på en gang.

Man kan selv fjerne extensions med den rette remover - den skal passe til keratintypen.

 

Forberedelser før påsætning af hot fusion?

Før påsætning af hot fusion-extensions, skal du vaske dit hår i en dybte-rensende shampoo uden residualier (det vil sige, en shampoo, der ikke efterlader nogen form for produkt i dit hår).

Det vil sikre, at påsætningen er mest holdbar, og at man undgår at totterne glider ud.

Ens eget hår må aldrig være ny-klippet med mindre man har fortalt sin frisør at man skal have en klipning forberedt til extensions. Nyklippet hår vil give en unaturlig overgang mellem eget hår og extensions.

Hvis dit hår er klippet lige over i spidserne, er det en god ide at få tyndet spidserne ud og etageklippet håret. Der vil være en let tilklipning af extensions efter påsætning, men en meget kantet og skarp frisure vil gøre tot for tot-metoderne et uegnet valg.

 

Hvorfor vælge hot fusion?

Metoden er gennemprøvet og det foretrukne valg for mange, da det har været på markedet i mange år.

Hot fusion giver en lille stærk binding, der ikke er særlig synlig og egner sig til alle hårtyper.

Man kan nemt sætte håret op og lave flotte frisurer, og håret bevæger sig naturligt.

Det er muligt selv at fjerne hot fusion-extensions, med minimale skader på eget hår.

Dit hår skal kunne holde til varmepåvirkningen ved påsætningen og kemikaliepåvirkningen ved aftagning af extensions.

Hot fusion er egnet til alle hårtyper.

 

Galleri for extensions